Huset er en gammel gård fra omkring år 1900 med tilhørende lade og udhuse. Disse rummer stadigvæk mange genstande fra tiden hvor man dyrkede jorden med håndkraft og heste. Vi har ladet disse stå, da de fortæller historien om hvordan stedet var engang.
Huset er det oprindelige hus, men løbende renoveret med isolering, nye vinduer og nu også en renovering indenfor.
Huset rummer køkken, spisestue, opholdsstue samt 2 værelser nedenunder (et med dobbelt seng og et med 2 enkeltsenge) og 3 værelser ovenpå, hvoraf kun det ene er renoveret. I dette værelse er der 3 enkeltsenge. Der er et badeværelse med toilet og bad.
Der er WiFi i huset, men intet TV.
Når du lejer huset kan du frit bruge vores faciliteter.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes